HOME          VORES BØRN          ALBUM          BRYLLUP          MARIA          FERIE          SVØMNING          GÆSTEBOG

Opdateret 3/5-13

 

BABY 0-3 ÅR

BARN >3 ÅR

SVØMMEHAL

BADELAND

 

 

 

 

 

 

Svømning

Husk at skrive i gæstebogen

 

Forord     Opdeling     Lidt om mig     Kursus jeg har     Bælter og vinger     Den falske trykhed     Hygiejne     Links

 

Forord

Jeg har lavet denne svømmedel på min hjemmeside, da jeg har en stor interesse indenfor svømning, især børn i alderen 0-8 år. Som interesserede mor og svømmeinstruktør, synes jeg der manglede en samlet hjemmeside om viden, råd og øvelser om baby- og børnesvømning.

 

Denne side henvender sig til

                                                familier der selv går i svømmehallen

                                                familier der går til babysvømning

                                                instruktører, der mangler fornyelse

Siden fortæller og forklare via billeder og beskrivelser bl.a. om forskellige greb, sanglege, øvelser og dyk.

 

Hjemmesider om svømning er oftest svømmehallernes egen hjemmeside, som mest er reklame og kun indeholder deres adresser og hvilke bassiner de har, eller private person, der har lagt svømmebilleder og tekst af deres baby eller barn ud.

Der mangler en hjemmeside om, hvad man kan gøre med sit barn i en svømmehal og hvilke svømmehaller/badeland der er gode til alles ønsker.

Denne side er min viden om svømmeøvelser og håber den hjælper som den er tænkt. Lige meget hvor i landet du bor, kan du bruge øvelserne fra denne side.

 

Siden er opdelt i BABY, BØRN, SVØMMEHAL og BADELAND:

BABY indeholder information, greb, aktiviteter, dyk og sanglege for børn 0-3 år.

BØRN indeholder information, aktiviteter, dyk og svømmearter for børn fra 3 år.

SVØMMEHAL indeholder mine svømmehold, svømmehaller og svømmeklubber omkring Århus.

BADELAND indeholder badeland jeg har besøgt og der er givet karakterer.

 

Lidt om mig

Jeg hedder Maria Ovesen, er 26 år og bor i Århus C sammen med min mand Jakob '75 og vores to børn Lucas på 5 år (maj '04) og Laura på 3 år (marts '06). Jeg læser til bygningsingeniør på ingeniørhøjskolen og arbejder i fritiden, som svømmeinstruktør for børn i alderen 0-6 år.

 

Jeg startede til babysvømning i aug. 2004 i Lystrup med min lille familie, da Lucas var 3 mdr. Vi blev hurtig en familie der blev glade for at være i vandet. Siden har jeg med tiden fået lysten til at blive svømmeinstruktør og gør nu mit til, at babysvømning kan blive endnu bedre, så børn lære at svømme tidligere end ellers.

 

 

 

De første par år hjalp jeg et par gange, hvis instruktøren var på ferie. I nyd og næ lavede jeg også nye sange og aktiviteter. I Okt. 06' skulle en instruktør på barsel og jeg fik chancen og blev træner for mit eget babyhold. I Feb. 07' lukkede Lystrup svømmehal i et år, da hallen skulle renoveres. For ikke at gå uden fritidsjob i et år, søgte jeg job i andre klubber. Jeg fik job i 3 klubber (Lyseng, Marselisborg Centret & Møllestien). I januar '08 stoppe jeg som fast instruktør i Lyseng for at tage tilbage til Lystrup, dog blev det surt halvt år, da klubben ikke kunne lide nye ideer og jeg takket af med Lystrup for altid og tog tilbage til Lyseng.

 

Kursus jeg har

  • Instruktør 1-4 fra DGI (4 weekends kursus, nov. '07 - marts '08)
  • Førstehjælp kursus (i militæret juni '03 og kørekort førstehjælp aug. '08)
  • Spotkursus:
  • Dykning i 4 meters dybde i svømmehal med våddragt og iltflaske (Dec. '07)
  • Stunt i svømmehal. (Nov. 08)
  • Smidt af motorbåd i 30-50 km/t (Dec. '08)
  • De pokers unger (feb. '09)

 

Bælte og vinger

Bælte og vinger er opdriftsmidler der sidder fast på barnet. Der er mange forskellige meninger om hvordan de skal bruges. Her er lidt fakta og min menig. Et frisk og sundt barn skal helst undgå bælte og vinger, hvis det er muligt.

 

Bælte er helt okay, hvis barnet IKKE kan bunde og ER over 3 år. Bælte giver en delvis opdrift (vandret) og barnet skal selv arbejde for at holde tyngepunktet. Et bælte skal sidde på hofterne for at det virker, ikke under armene ved brystet. Når barnet er 3-6 år skal bæltet helst være af kork. Hvis det er et blå og hvid korkbælte kan man starte med 6 stykker kork og derefter tage et af efter behov. Når man er nede på 3-4, kan man gå over til de blå og gule skumbælter. Til sidst behøver barnet ikke noget bælte.

 

Vinger er helt bandlyst, da det er en falsk tryghed, barnet får en forkert holdning (lodret) i vandet og er mere passiv i vandet.  Barnet kan næsten ikke bevæge armene ved brug af vinger og lærer aldrig selv, at holde sig oppe. Det er rigtig svært at få vinger af et barn, når barnet først har haft dem på. Jeg anbefaler kun vinger til handicappet.

 

Den falske tryghed

Det er rigtigt, at hvis barnet hopper i vandet med vinger, holder vingerne barnet oppe, dog lærer barnet aldrig hvad opdrift eller fri bevægelse er. Den dag barnet glemmer at få vingerne på og hopper i vandet, vil barnet ikke vide hvordan det skal bevæge sig for at holde sig oppe, men bare være passiv som altid i vandet.

Det værst er, hvis barnet bliver fanget med vinger. F.eks. hvis man hopper i vandet og armene kommer bagud inden barnet rammer vandet. Vingerne vil søge op og derved gøre at hovedet kommer ned i vandet.

Eller ved strandkanten falder et barn med vingerne på har det svært ved at rejse sig op inden næste bølge.

Begge tilfælde er barnet fanget og kan risikere at drukne.

 

Jeg fortæller altid forældre dette, når jeg ser dem i vandet med et barn med vinger og spørger hvorfor barnet har vinger på. Svaret er ofte tryghed og hvis vinger er i svømmehallen er de til for at bruges. Hvis man stadig gerne vil bruge vinger, så brug dem kort og kun hvor barnet ikke kan bunde og aldrig på en rutsjebane.

 

Mit forslag er, at bruge kun bælte eller endnu bedre aquaorme/spagetti/pomfritter. Kært barn har mange navne.

 

Aquaorm er også et opdriftsmiddel, som ikke sidder fast på barnet, barnet skal selv holde fast ved det. Aquaormen giver bevægelsesfrihed og giver mulighed for at forandre sin stilling ved egen hjælp. Barnet holder selv fast i aquaormen og lærer at hvis de slipper den, kommer de under vandet og skal selv arbejde for at få hovedet over vandet igen. Barnet lære hurtig hvor dens tyngdepunkt er i forskellige stillinger og får letter ved at lære at svømme.

En aquaorm kan bruges korttid til babyer fra omkring 5 mdr. og ved 8-9 mdr. kan babyen selv ligge over en aquaorm uden meget hjælp fra den voksne og være i den hele tiden.

 

Hygiejne

Hygiejne er vigtig, når man skal i svømmehallen og man skal være ekstra grundig hvis det er et varmtvandsbassin (over 30 grader). Her har bakterier alle muligheder for at sprede sig.

Det er derfor vigtigt at,

  • Vaske sig grundigt over hele kroppen med sæbe, uden badetøj
  • Håret vådt eller badehætte
  • Langt hår skal sættes op, for at undgå hår bolde i vandet
  • Alle smykker skal tages af
  • Makeup skal fjernes
  • Tyggegummi skal spyttes ud inden man går i vandet, da det kan ødelægger pumpen

Hvis du har spørgsmål eller rettelser er du velkommen til at kontakte mig via e-mail.

 

Rigtig god fornøjelse på de andre sider

Maria Ovesen

 

Andre gode hjemmesider:

Husk at holde SHIFT nede mens du trykker på linket for at åbne et nyt vindue.

http://dksvom.tripod.com/index.html     God privat hjemmeside (Dog lidt rodet)

http://uv-sport.dk/NIVEAU/Uv1.htm      Oversigt over danske svømmehaller (Privat hjemmeside)

http://livredning.dk/haller/                     Oversigt over danske svømmehaller

http://svoem.dk                                        Dansk Svømmeunion

http://dgi.dk                                              DGI

Kahrshjem.dk © 2013 • Privacy Policy • Terms Of Use